Sitemap   
Kontakt   
Bestil katalog   
Søg    
 
   
Information
Produkter
Processen
Cases
Nyhedsbrev
Links
 
   

ARTIKEL

 

"NÅR DU ER SULTEN FOR SJOV"
Fra den 05-03-2003

Skulle den pågældende sult melde sig, er der hjælp at hente i den såkaldte flæskesværsdumper fra KiMs, som Søren Berggreen Display har produceret.

 

 

 

KAN ØGE SALGET MARKANT

• Vi har faktisk erfaring for, at en effektiv eksponering i displayemballager, hvor produkterne kommer længere frem på butiksgulvet, kan øge salget med helt op til 300 procent, siger salgschef Michael Søndergaard fra Søren Berggreen Display, der har leveret flæskesværsdumperen til KiMs.


 

• Displayemballagen består af en ottekantet "tønde" af pap, der indvendigt er forsynet med en bund ca. midtvejs, således at produkterne, der ligger i den, er hævet et godt stykke over gulvet. På ydersiden er den forsynet med tryk i blåt, KiMs logo samt sloganet "...når du er sulten for sjov". Ovenpå denne papdel er fastgjort et plasttårn, hvorigennem forbrugeren har frit udsyn til poserne med flæskesvær, der fyldes i fra toppen. I bunden af plasttårnet er der et udtag, hvorfra forbrugeren kan få fat i de enkelte poser.

• Forbrugernes indkøb af flæskesvær og andre snacks og chips er i høj grad impulspræget, og dermed er det også vigtigt for os at have så mange kontaktpunkter som muligt ude i butikkerne, siger produktchef Johnny Skovlund fra KiMs A/S, der med en markedsandel på 46 procent i 2002 er Danmarks største producent af chips og snacks.

SKAL RAMME KUNDESTRØMMEN

Til at opnå disse ekstra kontaktpunkter - dvs. punkter, hvor forbrugeren kan møde produkterne væk fra butikkens traditionelle snack-område - anvender KiMs A/S displayemballager.


• Med impulsprægede produkter er det særdeles vigtigt at komme tæt på det man kan kalde hovedkundestrømmen, forklarer Johnny Skovlund. - Endvidere har det stor værdi at have produkterne eksponeret i nærheden af de produkter, de naturligt hører sammen med.

SAMHØRIGHED MED ANDRE PRODUKTER

• Hvis vi tager flæskesværene som eksempel, så er de typisk et mandeprodukt, som bl.a. relaterer til samvær - måske omkring en fodboldkamp på TV. Så flæskesværene passer fint i nærheden af området med øl og vand. Displayemballagerne giver os mulighed for at få anbragt produkterne på de optimale steder, og man kan derfor kalde dem vores værktøj til at skabe et mersalg.


SALGSSTYRKE SÆTTER DEN SELV OP

• Vi har vores egen salgsstyrke, der kører rundt til butikkerne med disse produkter. Derfor må en sådan displayemballage heller ikke være alt for kompliceret, - vore sælgere skal forholdsvis hurtigt og enkelt kunne rejse den og fylde den op, eller udskifte den, hvis den er kommet til at se ramponeret ud, forklarer Johnny Skovlund, der oplyser at man p.t. har tre forskellige displayløsninger fra Søren Berggreen.

 

 

- Displayemballagen til KiMs flæskesvær er en såkaldt "dumper", hvor det klare plasttårn eksponerer produktet i fristende mængder.

 Mangler du displays til
 Nyhed
 Foto arkiv
Som kunde kan du få adgang til vores fotoarkiv, og se dine færdige produkter m.m.
Foto arkivet...
 Cases

De har succes med SB Display.
Læs mere...
Bødkervej 3 DK-7100 Vejle tel. +45 76 42 46 00 fax. +45 76 42 46 99 sales@sbdisplay.dk
Kratbjerg 304 DK-3480 Fredensborg tel. +45 48 48 36 00 fax. +45 48 48 39 59 sales@sbdisplay.dk